sharkgaming

Læs vores anmeldelse af Max Payne 3 fra Rockstar Games

Spillet 'Max Payne 3' fra Rockstar Games er det sidste nye spil i historien om den velkendte figur Max Payne, der er blevet lanceret igennem de sidste 11 år. Hovedpersonen og betjenten Max Payne er stadig på jagt efter et væld af onde forbrydere, og i dette spil har han udskiftet New Yorks politiafdeling med de varmere himmelstrøg i São Paulo i Brasilien.

Historien om den modige Max har i mange år fascineret og imponeret fans over hele verden, og den er endda også blevet filmatiseret! I 'Max Payne 3' fortsætter handlingen hvor det foregående spil sluttede, og Max er blevet 8 år ældre. Han drikker stadig som et hul i jorden, spiser alt for mange piller, og skyder stadig før han taler. Alt er kort sagt som det plejer at være i Max Payne's sørgelige og spændende verden.

Vanen tro byder også dette Max Payne-spil på masser af action, fantastiske skyderier og realistiske kampe, og du kan indstille skydefunktionerne så de passer til dine personlige præferencer. Baggrundsmiljøerne er utroligt detaljerede og virkelighedstro, og den intet mindre end uovertrufne lydside vil uden tvivl blæse dig tilbage i sædet når du spiller!

Spillet er blevet flot modtaget af de mange trofaste fans verden over. Med Max Payne kan du altid være sikker på at få brutal underholdning og masser af spænding når der affyres skud, og den vellidte (om end noget anderledes) superhelt giver de onde hvad de har fortjent. Og lidt til!

Spillet er blevet lanceret til flere platforme og kan købes over hele landet.


©  www.infowarstv.com
Alle rettigheder forbeholdes
| Bladeren site map