sharkgaming

Læs vores anmeldelse af Darksiders II fra Vigil Games

Spillet 'Darksiders II' er skabt af firmaet Vigil Games, og det er et super underholdende eventyrspil, der byder på masser af spænding. Spillet er efterfølgeren til 'Darksiders' fra 2010, og handlingen fortsætter hvor forgængeren slutter. Endnu engang befinder vi os i en verden, der er præget af krig og ødelæggelse, og den figur man spiller er ingen ringere end Døden selv, der er en af Apokalypsens fire ryttere! Dødens mission er at bevise at hans bror Krig er uskyldig, og at det ikke var ham der startede Apokalypsen.

Igennem hele spillet er der masser af action, og man får audiovisuelle effekter der er helt i top. Man har 2 typer våben til rådighed der kan tilpasses efter spillerens præferencer, og grafikken er intet mindre end enestående. De forskellige figurer er gennemførte og er alle skabt med en imponerende detaljerigdom, der gør dem utroligt realistiske - også selvom de er fantasifigurer, der ikke eksisterer i vores virkelige verden. Såvel handling som figurer leder tankerne hen på et velspillet live-rollespil.

Spillets handling udvikler sig langsomt og bliver mere og mere udfordrende jo længere hen i spillet man kommer, og man bevæger sig igennem forskellige riger i sin jagt på beviser. Man skal løse gåder og opgaver og udkæmpe drabelige kampe, og man får tildelt point når man bevæger sig gennem handlingen.

'Darksiders II' er blevet flot modtaget af spillere verden over, og det har fået gode anmeldelser på diverse onlinefora og blogs. Spillet fås til bl.a. pc, Xbox 360 og PlayStation 3 og kan købes på internettet og i detailhandelen.


©  www.infowarstv.com
Alle rettigheder forbeholdes
| Bladeren site map